Menu

Smådyr

Smådyr

Siden 1. januar 2019 har Skovbjerg DyrlægeTeam behandlet kæledyr – bland andet hunde, katte, kaniner og marsvin. På vores lille hyggelige klinik i den gamle Brugs i Glejbjerg er det vigtigt at både dyr og ejer føler sig godt til pas.

 

Vi kan hjælpe dig med vaccination, alm. konsultation, fjernelse af knuder, tandrens og negleklipi bedøvelse samt mindre operationer, så som kastration af hund og kat, sterilisation af kat. Vi gør en dyd ud af at dine hvalpe kommer godt fra start, og tilbyder derfor også vaccination, chipning og sundhedsundersøgelse af hvalpe. 

 

Skovbjerg DyrlægeTeam forhandler kvalitetsfoder fra Specific, fordi vi som dyrlæger er glade for at bruge det til vores egne dyr. Hos dyr er det, lige som hos mennesker, vigtigt med en sund og alsidig kost for deres trivsel. Ordsproget; ”har du ondt i din arm, så tjek din tarm” gør sig også gældende hos dyr. Vi har det mest almindelige typer foder hjemme på klinikken, men kan få specialfoder hjem i løbet af få dage.

 

Hvis ikke dit kæledyr bryder sig om at køre bil eller ikke kan transporteres tilbyder vi, efter aftale, konsultation i hjemme. Vi har gode erfaringer med hhv. aflivning eller sundhedsundersøgelse af hele kuld hvalpe bliver gjort i hjemmet. 

 

Har du spørgsmål er der altid en dyrlæge ved telefonen mellem 7 og 8 på hverdage. Tidsbestilling mellem kl. 7 og 13.

 

HUSK vi har døgnvagt, så hvis dit dyr bliver syg og har akut brug for dyrlæge kan du altid ringe på tlf. 44 22 33 00.