Leverikter

Ved denne tid er de fleste køer og kvier taget ind fra marken. Et studie fandt, at 48% af 252 danske økologiske besætninger havde antistoffer mod leverikter i tankmælken.

Smitten med leverikter sker via "den lille pytsnegl", som lever i fugtige engområder, ved åer, ved vandhuller og i mudrede områder omkring drikkekar. Larverne udvikles ved temperaturer over 10°C, derfor kan dyrene blive inficeret i løbet af sommeren og efteråret.

Leverikte-larverne optages, når koen græsser, hvorefter de udvikler sig i tarmen. Laverne vandrer mod koens lever, hvor de udvikler sig til den voksne ikte, som er cirka tre cm lang og 0,5 cm tyk.

De voksne ikter lever i galdegangene og udskiller æg omkring 8-10 uger efter infektion. Disse udskilles med gødningen. Smitterisikoen vil derved stige i løbet af græsningssæsonen, især fra august og frem.         

Symptomer er ofte uspecifikke. Som f.eks. utrivelighed, manglende tilvækst, nedsat mælkeproduktion, dårligere reproduktion og diarré.

På besætningsniveau kan en leverikte-infektion i gennemsnit koste 475 kg EKM i en 305-dages laktation (p<0,001). En undersøgelse har vist et ydelsestab på 10 % dvs. man mangler 1.100 kr. pr leverikteinficeret ko.

Diagnosen "leverikter" stilles ofte på baggrund af flere faktorer, bl.a.:

• Tilstedeværelsen af flere symptomer.
• Måle antistoffer i blod- og/eller tankmælksprøver.
• Anmærkninger om leverikter på slagteriafregningen eller på "Slagtefund hundyr/handyr"-udskriften fra Dyreregistrering.
• Obduktion.
• Påvisning af æg i gødningsprøver.

Gødningsprøverne kan i de fleste tilfælde påvise inficerede dyr. I perioden november til april er der stor sandsynlighed for, at der udskilles æg. For at øge sikkerheden på gødningsprøverne skal der tages prøver fra 5-10 dyr. Derudover er det muligt at tilmelde besætningen tankmælksprøver for at tjekke infektionsniveauet i besætningen.

Ved tydelige symptomer i besætningen, positive gødningsprøver eller en del anmærkninger på slagteafregningerne om leverikter bør dyrene behandles. Der er flere muligheder for behandling, så snak med din dyrlæge om mulighederne.