Menu

Livet som dyrlæge

Klientmøde – en forrygende aften med både spændende og humoristiske indlæg


  Vi vil gerne starte med at sige tak for sidst til alle jer, som deltog i vores klientmøde den 1. november. 

  Dyrlæge Anne Skovbjerg startede aftenen med at byde velkommen og fortælle lidt om de forskellige muligheder for vaccination af kvæg. Husk at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål til emnet.

  Herefter fortalte Hanne Boutrup om at kende sin kollega på stregkoden. Hun fortalte bl.a. om, hvordan stemningen er altafgørende for en arbejdsplads og hvor vigtigt det er at anerkende andres arbejde.

  Efter en kaffepause talte dyrlæge Sine Møller om vores kampagne ”Kampen mod den døde ko”. For at undgå at køerne dør, er det vigtigt at opdage evt. sygdom tidligt. Sine slog et slag for ”at kigge køerne i øjnene”. Er det gået galt og koen er død, er det en rigtig god ide at obducere den for at blive klogere på dødsårsagen og evt. forebygge nye tilfælde

  Til slut præsenterede Boehringer Ingelheim deres nye produkt Bovikalc Dry, som mindsker ydelsen og generne ved afgoldning.

  Endnu en gang tak for en god aften!