Menu

Aktiviteter

Mycoplasma bovis

Dyrlæge Lene Jensen, Skovbjerg DyrlægeTeam

 

I foråret og sommeren 2011 blev en række kvægbesætninger i Danmark ramt af udbrud med Mycoplasma bovis. Udbruddene var karakteriseret ved en pludselig øget forekomst af uhelbredelige tilfælde af ledbetændelse, yverbetændelse, lungebetændelse samt mellemørebetændelse.

 

I alt blev 504 malkekvægsbesætninger udvalgt på baggrund af tankmælksmålinger med de ovenfornævnte grænseværdier. Ud af dem deltog 324 landmænd i en interview-runde per telefon eller besvarede et online spørgeskema om hvorvidt de havde oplevet et mycoplasma-udbrud, samt hvordan deres oplevelse i så fald havde været, og hvor længe udbruddet havde varet.

 

Risikofaktorer, der var stærkt forbundet med væsentligt øget risiko for udbrud var: stigende besætningsstørrelse, brug af fælleskælvningsbokse med 3 eller flere køer i stedet for kælvningsbokse med 1-2 køer, få flytninger af opdrættet fra kalv til første kælvning (formentlig en indikator for manglende sektionering af opdræt), kontakt mellem småkalve og andre aldersgrupper, samt manglende brug af sygebokse til syge køer

 

Resultaterne kan bruges til udarbejdelse af handlingsplaner for sygdomsbekæmpelse i besætninger med Mycoplasma bovis, samt som smittebeskyttelsesplaner til forebyggelse af udbrud forårsaget af Mycoplasma bovis.

 

Læs hele undersøgelsen om risikofaktore ved mycoplasma bovis: /Files/pdf/Udbruds karakteristik og identifikation af a°rsagsfaktorer for Mycoplasma bovis.pdf